Claude og GDPR: hvad Datatilsynet vægter

En dansk fondsadministration med 40 medarbejdere fik en mail fra databeskyttelsesrådgiveren, som stillede ét spørgsmål, ingen i huset kunne svare på skriftligt. Spørgsmålet lød, hvor de personoplysninger, medarbejderne indsætter i Claude, rent faktisk bliver behandlet, og på hvilket retligt grundlag de forlader EU. Claude og GDPR hænger sammen i en tredjelandsoverførsel, altså den situation, hvor personoplysninger sendes til et land uden for EU. Tre dokumenter afgør, om den overførsel er lovlig, og rækkefølgen betyder noget, fordi de skal ligge klar, inden den første sag bliver sendt af sted. De tre tager en eftermiddag at få styr på.

Claude og GDPR: hvilken overførselshjemmel gælder?

Anthropic optræder som databehandler under en databehandleraftale, altså den kontrakt, som binder en leverandør til kun at behandle data efter jeres instruks.¹ Aftalen indarbejder standardkontraktbestemmelser, altså EU-Kommissionens faste aftaletekst fra 2021, som parterne skriver under uden ændringer, i modul 2 og modul 3.¹ Aftaleparten er Anthropic Ireland, Limited, når kunden hører hjemme i EØS, og aftalen er underlagt irsk ret.² Anthropic er ikke certificeret under EU-U.S. Data Privacy Framework, hverken i databehandleraftalen eller i privatlivspolitikken, så USA er et usikkert tredjeland for denne leverandør.³ Kontrakten alene rækker ikke hele vejen.

EU-Kommissionen fører en liste over lande med et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, og USA står kun på den for de organisationer, som selv er tilsluttet Data Privacy Framework.⁴ Anthropic står ikke på den liste, så hjemlen for overførslen bliver standardkontraktbestemmelserne, og de virker kun, hvis modtagerlandets regler ikke tømmer dem for indhold. Netop den prøve står i en transfer impact assessment, altså en skriftlig vurdering af, om modtagerlandets ret undergraver aftalen. Rækkefølgen er aftale først, vurdering bagefter.

Databehandleraftalen skal efter artikel 28 beskrive formålet, varigheden, typen af personoplysninger og de kategorier af registrerede, som behandlingen rører ved. Leverandørens standardaftale dækker de punkter, men den siger intet om, hvad jeres medarbejdere må skrive ind i en prompt, altså den tekst, en bruger sender til modellen. Instruksen til medarbejderne er jeres eget dokument, som fylder en side med tre linjer om, hvad der aldrig må indsættes. Den side glemmer næsten alle.

Hvad kræver en transfer impact assessment af jer?

En transfer impact assessment er et dokument på nogle få sider, som beskriver, hvilke kategorier af personoplysninger der forlader EU, hvem der modtager dem, og hvad modtagerlandets regler tillader. Datatilsynet har samlet sin vejledning om skyløsninger, leverandørkæder, databehandleraftaler og tredjelandsoverførsel ét sted, og den side er startpunktet for arbejdet.⁵ Fire ting skal stå der, når skabelonen fyldes ud, nemlig datakategorierne, modtageren, retsgrundlaget og de supplerende foranstaltninger, altså de tekniske greb der begrænser, hvad en myndighed kan få fat i. Skabelonen fylder sjældent mere end fem sider.

Hos et dansk administrationsselskab med 40 medarbejdere tog den første vurdering to arbejdsdage, fordi ingen kunne svare på, hvilke felter i sagsbehandlingen der overhovedet indeholdt personoplysninger. Den anden vurdering, et halvt år senere og på et nyt system, tog under tre timer, fordi datakategorierne allerede stod skrevet ned fra første runde. To arbejdsdage mod tre timer lyder som en sejr, men den første version indeholdt en fejl, fordi vi havde overset, at supportsystemet sendte vedhæftede filer videre til en amerikansk underdatabehandler. Vedhæftede filer bliver stadig fjernet i hånden, inden en sag går videre til modellen.

Supplerende foranstaltninger lyder abstrakt, men i praksis dækker ordet tre greb: slå oplæring på jeres data fra, skær personoplysninger væk inden de sendes, og vælg et endepunkt i EU. Det tredje greb kræver en omvej, fordi Claudes eget API kun kan sættes til amerikansk eller global placering, hvilket dokumentationen selv skriver under afsnittet om begrænsninger.⁶ Omvejen hedder Amazon Bedrock, hvor endepunkterne i Stockholm og Irland kører med trafik, som bliver i regionen, mod et tillæg på 10 pct. over den globale pris.⁷ Bedrocks samlede EU-etiket dækker også Zürich og London, som hverken er EU eller EØS, så vælg en enkelt region frem for den samlede EU-profil, hvis kravet er strikt.⁷ Den skelnen koster fem minutter i opsætningen.

En dansk leverandør vil på et tidspunkt sige, at data bør blive i huset, når kravene er stramme, og det argument fortjener et svar. Svaret består af to dele, nemlig aftalegrundlaget ovenfor og et endepunkt i én region i Stockholm eller Irland. Amazons egen vejledning skriver, at data, som gemmes til kontrol for misbrug, bliver liggende i den region, forespørgslen er sendt til.⁸ Sådan et svar kan en indkøbschef tage med videre.

Hvad lagde Datatilsynet vægt på i sin AI-afgørelse?

Datatilsynet traf den 30. september 2025 afgørelse i sagen med j.nr. 2024-212-0371 om et AI-system, som understøtter sagsbehandlingen af handicaptillæg under Statens Uddannelsesstøtte.⁹ Sagen endte uden sanktion, og udbyttet ligger i, hvad tilsynet så på undervejs, nemlig hjemlen, dataminimeringen og oplysningspligten over for de studerende. Tre spørgsmål bar afgørelsen, og de samme tre stiller et tilsyn til en privat virksomhed, som lader Claude røre ved kundedata. Ingen af dem handler om leverandørens navn.

Myndigheden godkender ikke værktøjer, leverandører eller modeller, og Datatilsynet fører tilsyn med, at reglerne bliver overholdt hos den dataansvarlige.¹⁰ En sælger, som lover jer en godkendt model, siger noget, tilsynet aldrig har sagt, og den sætning er værd at bede om skriftligt. Ansvaret bliver hos jer som dataansvarlig, altså den, der bestemmer formålet med behandlingen, uanset hvor dygtig leverandøren er. Den fordeling ændrer ingen aftale.

Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen driver sammen en regulatorisk sandkasse, altså et gratis forløb, som giver vejledning om både GDPR og risikoklassificering efter AI-forordningen.¹¹ Optagelse er ikke sikret, og ansøgningen tager en formiddag, men forløbet er gratis og giver skriftlig vejledning fra den myndighed, som senere ville føre tilsyn. Den mulighed nævner ingen leverandør af sig selv.

Hvornår kræver Claude en konsekvensanalyse?

En konsekvensanalyse, altså en skriftlig risikovurdering efter artikel 35, bliver krævet, når behandlingen sandsynligvis indebærer en høj risiko for de registreredes rettigheder. Datatilsynet samler sin vejledning om kunstig intelligens ét sted og har lagt en skabelon til konsekvensanalyse ud, som en dansk virksomhed kan bruge direkte.¹² Tre situationer udløser den i praksis: profilering af kunder, behandling af helbredsoplysninger og systematisk overvågning af medarbejdere. Et udkast til mødereferater udløser den sjældent.

Oplysningspligten udløses, når behandlingen begynder, og ikke når nogen spørger til den, hvilket overrasker de fleste ledelser. Teksten til de registrerede fylder tre sætninger og skal nævne formålet, modtageren i tredjelandet og grundlaget for overførslen. AI-forordningen lægger et lag oveni fra 2. august 2026, når kravet om gennemsigtighed i artikel 50 begynder at gælde efter forordningens oprindelige plan. Omnibus-pakken flyttede derimod andre frister, så AI-genereret materiale først skal kunne mærkes maskinlæsbart fra den 2. december 2026.¹³ De to datoer står i kalenderen allerede nu.

De fem papirer, og hvad de koster

Papirerne selv

Fem papirer skal ligge i mappen, inden Claude rører ved en eneste kundeoplysning, og ingen af dem kræver en advokat på timepris. Papirerne er databehandleraftalen med leverandøren, standardkontraktbestemmelserne, vurderingen af modtagerlandet, fortegnelsen over behandlingsaktiviteter efter artikel 30 og den tekst, medarbejderne og de registrerede rent faktisk får at læse. Databeskyttelsesloven fra 2018 supplerer GDPR på dansk grund, og den er værd at have åben, når fortegnelsen skal skrives.¹⁴ Mappen fylder under ti sider.

Hos en dansk ejendomsadministration med 60 brugere lå de fem papirer spredt over tre drev og to mailtråde, hvilket kostede en revisor fire timer under en gennemgang. Efter en eftermiddag med én mappe og faste filnavne tog den samme gennemgang 25 minutter, fordi revisoren fik en liste med fem links i stedet for et skattejagtskort. Den ene ting, mappen ikke løste, var underdatabehandlerlisten, som leverandøren opdaterer uden varsel, så nogen sætter stadig en påmindelse i kalenderen hvert kvartal. Påmindelsen tager tre minutter.

satori-claude og opsætningen

Vi sætter konti, adgange og databehandleraftale op for 4.100 kr. ekskl. moms som engangsbeløb, og derefter koster satori-claude Standard 250 kr. pr. bruger pr. måned ekskl. moms. Premium ligger på 670 kr. pr. bruger pr. måned ekskl. moms, mens Claude-licenserne faktureres særskilt af Anthropic i amerikanske dollar. Papirarbejdet kan I lave selv, hvis I har en jurist i huset, og prisen dækker, at nogen har gjort det før på præcis den her leverandør. Prisen står også på siden om satori-claude.

Rækkefølgen, og hvad I kan gøre i dag

Rækkefølgen afgør værdien af papirerne, fordi en vurdering skrevet efter den første overførsel dokumenterer en beslutning, der allerede er truffet. Ingen af de fem papirer kræver, at I har valgt leverandør endnu, og fire af dem kan skrives, mens I stadig tester to modeller mod hinanden. Det femte, vurderingen af modtagerlandet, hænger på leverandørens navn.

Åbn jeres fortegnelse over behandlingsaktiviteter og skriv de tre felter ned, hvor en medarbejder i dag ville indsætte tekst i en AI-model, altså sagsnoter, mails og kundedokumenter. Sæt et kryds ved de felter, som indeholder personoplysninger, og skriv ud for hvert kryds, hvilken kategori feltet rummer, for eksempel navn, personnummer eller helbred. Den liste tager under tredive minutter at lave alene, når I har fortegnelsen foran jer, og den bliver første side i vurderingen.

Kilder

1. Anthropic, Data Processing Addendum, gældende fra 24. februar 2025. https://www.anthropic.com/legal/data-processing-addendum ↩ ↩²

2. Anthropic, Commercial Terms of Service, aftalepart og lovvalg for kunder i EØS. https://www.anthropic.com/legal/commercial-terms ↩

3. Anthropic, Privacy Policy, om overførsler til lande uden afgørelse om beskyttelsesniveau. https://www.anthropic.com/legal/privacy ↩

4. Europa-Kommissionen, Adequacy decisions, om USA og Data Privacy Framework. https://commission.europa.eu/law/law-topic/data-protection/international-dimension-data-protection/adequacy-decisions_en ↩

5. Datatilsynet, Cloud, om leverandørkæde, databehandleraftale og tredjelandsoverførsel. https://www.datatilsynet.dk/regler-og-vejledning/cloud ↩

6. Anthropic, Data residency, afsnittet Current limitations. https://platform.claude.com/docs/en/manage-claude/data-residency ↩

7. Anthropic, Claude in Amazon Bedrock, regionale endepunkter og tillæg. https://platform.claude.com/docs/en/build-with-claude/claude-in-amazon-bedrock ↩ ↩²

8. Amazon Web Services, Geographic cross-region inference, om opbevaring i destinationsregionen. https://docs.aws.amazon.com/bedrock/latest/userguide/geographic-cross-region-inference.html ↩

9. Datatilsynet, afgørelse af 30. september 2025, j.nr. 2024-212-0371. https://www.datatilsynet.dk/afgoerelser/afgoerelser/2025/sep/drift-af-ai-loesning-til-sagsbehandling-paa-su-omraadet ↩

10. Datatilsynet, Om Datatilsynet, myndighedens egen beskrivelse af tilsynsrollen. https://www.datatilsynet.dk/om-datatilsynet ↩

11. Datatilsynet, Regulatorisk sandkasse, drevet sammen med Digitaliseringsstyrelsen. https://www.datatilsynet.dk/regler-og-vejledning/kunstig-intelligens/regulatorisk-sandkasse ↩

12. Datatilsynet, Kunstig intelligens, vejledning og skabelon til konsekvensanalyse. https://www.datatilsynet.dk/regler-og-vejledning/kunstig-intelligens ↩

13. Digitaliseringsstyrelsen, AI-omnibus, om de frister omnibus-pakken flyttede. https://digst.dk/tilsyn/ai-forordningen/ai-omnibus/ ↩

14. Retsinformation, databeskyttelsesloven, LOV nr 502 af 23. maj 2018. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/502 ↩